

Sæbyholm
Sæbyholm jagten består af et areal på 240 ha. Konsortiet er sammensat af 8 A anparter og 8 B anparter. Jagten holder til på det gamle Sæbeholm
Sæbyholm var indtil 1925 et anseligt gods, da grevskabet Hardenberg-Reventlow i 1921 i henhold til lensloven overgik til fri ejendom, skete det på bekostning af den gamle vestlollandske herregård, der 1925, for at holde andre dele af det vældige grevskab fri for udstykning, måtte afgive jord til ikke mindre end 42 selvstændige husmandssteder og 6 tillægsparceller. Den nuværende hovedbygning er opført 1856.
Oprindelig hed gården Sæbygård og nævnes allerede 1355. Det store navn på herremænd der har ejet Sæbygård er Borchard Rud. For at sikre gården mod højvande blev der bygget et dige langs Aunede strand, ligesom han afvandede adskillige marker og forvandlede sumpe til agerjord. Han fik hurtigt det ry, at han kunne lidt mere end sit fadervor. Det kom sig af, at det meste af arbejdet med at bygge diger og jordarbejdet med afvandingen blev udført om natten. Borchard Rud var kommandant i Nakskov, så han fik soldaterne til at udførte arbejdet for en ringe løn og på grund af sommervarmen ville de hellere arbejde om natten. Så når bønderne kom på arbejde om morgenen, kunne de se atder var lavet en masse om natten
Efter hans død gik gården til H.O.Winterfeldt, der oprettede Baroniet Wintersborg med Sæbygård som hovedsæde, hvorfor den fik navnet Sæbyholm. Baroniet blev ophævet 1801 og Sæbyholm blev en del af Grevskabet Hardenberg-Reventlow, hvortil den stadig hører.
Sæbyholm blev nedrevet i 2013